Strictly Posed
http://kopenhagen.dk/artguide/single/article/the-gathering/
The Gathering
Søren Assenholt: The Gathering (installation view), 2014.
Nyt værk i Thingbæk Kalkminer / Bundgaards Museum i Himmerland. Det 150x300 cm store relief er hugget direkte i væggen i kalkminerne. Motivet er hentet fra minen selv, dog er der tilføjet 7 stenbænke, som danner rammen om en overstået forsamling. I baggrunden af relieffet kan man se Anders Bundgaards figur: Den hellige Catharinæ af Alexandria. Desuden er relieffet afbildet i selve relieffet. De udhuggede kalkstensrester, der ligger nede foran relieffet, har fået lov til at blive permanent. Minerummet er ikke naturligt. Det er er kulturelt rum. Jeg forsøger at viser minerummets kompleksitet; både som noget arkaisk, musealt, nutidigt og fortidigt. Noget der konstant forgår og genopstår igennem de møder, der finder sted hernede.
Det er en stor ære at være den første i 80 år, der igen har fået lov til at hugge et relief i minen. Den sidste var Anders Bundgaard, som fyldte 150 år i 2014.
” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”
Planners & Searchers: Nonverbal Exchange + Lady Alice (book by Sanne Flyvbjerg)
NotAboutKarenBlixen
10. april - 16. maj 2014
IKM, Oslo museum
http://oslomuseum.no
Udstilling sammen med forfatter Sanne Flyvbjerg (Bogudgivelse: Lady Alice)
” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”
Fortællinger i træ - Assenholt og senmiddelalderen
Særudstilling på Esrum Kloster 2014
http://www.esrum.dk/saerudstilling-2014/
“Reformeret” 2014 (Asketræ fra Grib skov)
Replika af den gamle altertavle fra Esrum kloster, dog kun med de protestantiske redigeringer.
“The Age of Oak” 2014 (Egetræ, video)
“The Age of Oak” 2014 (Egetræ, video)
“The Age of Oak” 2014 (Egetræ, video)
“Fejde (Kontrakt om inderlighed)” 2014 (Lindetræ)
” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”
Årsskifteudstilling:
Bendixen Contemporary 2013/2014
“Postboardmeeting” 2013 (Oak, paint)
“Computer Animated & Robot Generated Portrait of Mattias Tesfaye” 2013 (Ash)
” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”
Ugens kunstner på kunsten.nu: Søren Assenholt
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?ugens+kunster+soeren+assenholt
Interview på kopenhagen.dk
http://kopenhagen.dk/magasin/magazine-single/article/my-hand-i-panic-my-workshop-1/
” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”
My hand, I panic, my workshop
SOLO EXHIBITION BY SØREN ASSENHOLT
My hand, I panic, my workshop
SOLOUDSTILLING AF SØREN ASSENHOLT
En mand på 67, af grønlandsk afstamning, sidder i sit værksted på Sundholm Herberg. Han snitter figurer i træ og sten. Han går derned hver dag, og han er respekteret blandt de andre hjemløse for sit håndværk. I den anden ende af landet står en anden mand, 66 år, af nordjysk afstamning, og til hans villa hører et værksted, hvor alting er sat i skabe og på hylder. Radioen tænder sammen med lyset på kontakten ved døren. Han er pensioneret direktør, men respekteret for sit håndværk. Begge mænd bruger rummet som refugium, stedet, hvor de kan rode, reparere og tænke med hænderne. Jeg er billedkunstner, respekteret for mit håndværk men dog i stadig kamp med det; jeg leder efter værkstedets berettigelse i det gode kunstværk. Jeg leder efter værktøjet. Jeg leder efter protesens rolle.
En mand, flere mænd, vi har alle et værksted eller drømmen om et. Værkstederne lever, og overalt respekterer man det gode håndværk i det renoverede hus eller i den gennemarbejdede skulptur. Men hvorfor er så håndværkerne lavt rangeret i samfundet? Hvorfor er det mere værd at gå på gymnasium end på teknisk skole? Er klogskaben mere værd, hvis den sidder i tanken, end hvis den sidder i hænderne? Kan man overhovedet skille de to ting ad?
Min udstilling handler om mænd og værksteder, undersøgt på håndens præmisser. Jeg viser snittede portrætter, videoportrætter af 6 middelklassemænd i deres værksteder og en miniature tvangsauktion af snedkerimaskiner. Jeg lukker døren op til et klaustrofobisk hobby-panikrum. En installation der får værktøj til at svulme op, og hvor skruekasserne sorteres, manisk og uendeligt.
Jeg stiller spørgsmålet, om vi søger tilflugt i håndens arbejde? Om det bliver mere og mere nødvendigt med et håndens refugium, jo længere ud af samfundet vi skubber dens færdigheder og faglighed, og jo mere vi udliciterer vores produktion til udlandet?
Jeg vil kigge mændene efter. Vores værksteder, vores selvbilleder, vores håndværk og hvordan den kulturelle fratagelse af kropslig viden påvirker mandens rolle og selvbillede. Fremmedgørelsen. Hvis vi sjofler håndens arbejde, sjofler vi så også manden?
Søren Assenholt 2013
My hand, I panic, my workshop
SOLO EXHIBITION BY SØREN ASSENHOLT
A 67 year old man, of Greenlandic descent, sitting in his workshop at Sundholm Herberg. He carves small sculptures in wood and stone. Every day he goes there and he is respected among the other homeless people for his craft. In the other end of the country there is another man, 66 years old, of North Jutlandic descent, and attached to his house is a workshop where everything is put in cabinets and on shelves. The radio starts when the light is switched on. He is a retired CEO, but also respected for his craft. Both men use the space as a refuge, a place to rummage, repair and think with the hands. I am an artist, respected for my craft but in constant struggle with it, I am looking for the justification of the workshop in the good piece of art. I am looking for tools. I am looking for the role of the prosthesis.
One man, several men, we all have a workshop or the dream of one. The workshops are alive and everyone respects the good craftsmanship in the renovated house og in the carefully made sculpture. But why are workmen ranked so low in society ? Why is it worth more to attend college than to attend a technical school? Is wisdom worth more if it is located in the mind than in the hands? Can you even separate the two things from each other?
My show is about men and workshops, and I approach it on the terms of the hand. I show carved portraits, video portraits of six middle-class men in their workshops and a miniature compulsory sale of wood working machinery. I open the door to a claustrophobic workshop-panic-room. An installation where tools swell, and screw boxes are sorted, manically and infinitely.
I ask the question whether we seek refuge in the work of the hand? Whether it is becoming increasingly necessary to own this refuge of the hand, the further we push its skills and professionalism out of society, and the more we outsource our production abroad?
I'll inspect the men. Our workshops, our self-images, our craft and how the cultural deprivation of bodily knowledge affects the role and self-image of the man. The alienation. I wonder, if we neglect the work of the hand, do we also neglect the man?
Søren Assenholt 2013
” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ” ”
MODMYTER - Dialogudstilling med to døde kunstnere
SOLOUDSTILLING AF SØREN ASSENHOLT
Thingbæk Kalkminer / Bundgaards Museum
