Et egetræ er hængslet på sig selv og hviler på en planke der er skåret ud af selv samme stamme. Intet er tilføjet træet for at muliggøre hængslingen, den er alene udformet med motorsav. Træet læner mod Vejle. Det har jeg stadsarkitektens, Jørgen Lundsgaards ord for. Skulpturen er først og fremmest en performance. En happening. Den er ikke tænkt som en permanent skulptur, men har alligevel fået lov til at stå som en sådan.
Skulpturen "Monument over Give Kommune" er for mig et monument over den identitet som der lå i det gamle Give kommune. Før havde vi én identitet, nu har vi en ny. Måske sidder enkelte af os stadig og identificerer Giveegnen med Det gamle Give kommune. Da jeg flyttede fra Vonge, kom jeg fra Give Kommune. Nu er det Vejle Kommune. På samme måde har vi det stadig svært ved at se Danmark som en del af et fælles Europa. Jeg undres altid over de mange europæiske blå flag der hænger rundt på rådhuse i Antwerpen, Bruxelles og Frankfurt. "Det ville vi da aldrig gøre i Danmark", tænker jeg. Den samme type identitetsforvirring oplever vi med kommunesammenlægningerne. Det er jo bare en administrativ skal, som har forandret sig. Hvorfor påvirkes vi af den slags omrokeringer?
Vi får alle tilskrevet noget fra det sted vi vælger at bo. Hvis jeg bor i New York ville jeg, uden at nogen ellers kendte mig, få tilskrevet en værdi af storbyen. Alle steder bærer på den måde en identitet. Det samme gælder for København, Brande og Give. Og vi kæmper naturligt for, at det sted vi kommer fra, har en positiv værdi, vi kan lade os repræsentere af.
God fornøjelse med skulpturen og tillykke med jeres nye identitet.
