Et nyt gulv er lagt oven på det gamle gulv i særudstillingsrummet på Karen Blixen Museet på Rungstedlund. Gulvet har tydelige mærker af slitage. Slitagen har dannet en sti i lokalet som fra de tusindvis af museumsgæster, der har passeret igennem rummet. Gulvet har fået flere lag maling og iscenesætter tidens gang og de mærker, vi sætter på vores fælles historie. Vores skridt er individuelle, men samtidig er de ofte præget af normer, traditioner og autoriteter, der gerne vil fortælle os, hvorhen vi skal gå. Projektet er en anerkendelse men også en kritik af, at vi ofte ender med at gå i hinandens fodspor. Gulvet kommenterer også på museumsrummet som en autoritet, der anlægger bestemte ruter mellem dets egne udvalgte plancher og genstande. I et bredere perspektiv beskæftiger projektet sig med vores måde at skrive historie på - i dette tilfælde historien om Karen Blixen. Fortællingen om Karen Blixen vil altid blive fortalt igennem subjektive stemmer; igennem hendes egne overleveringer men særligt igennem dem eftertiden har skrevet om hende, i fagbøger, biografier eller for eksempel i filmen “Out of Africa”.
*
A new floor has been laid on top of the old floor in one of the rooms at the Karen Blixen Museum at Rungstedlund. The floor shows evident traces of abrasion. The wear on the floor has created a path through the room as if made by the thousands of museum guests who have passed through the exhibition space. The floor has been given several layers of paint and stages the course of time and the traces we leave on our common history. Our steps are individual but they are often influenced by norms, traditions and authorities who all want to tell us which direction we should take. The project is a recognition but also a criticism of the fact that we often end up walking in each other’s footsteps. The floor also comments on the museum as an authority that lays out certain routes between its own selected plates and items. In a broader perspective the project deals with our way of writing history - in this case the story of Karen Blixen. The story of Karen Blixen will always be told by subjective voices; through her own renderings but especially through the ones written subsequently in scientific literature, biographies or for instance in the film “Out of Africa”.
