”...Da chaufføren forklarede mig, hvorfor han ikke kunne køre mig ud til det Etnografiske Museum, begyndte jeg at forestille mig bådens nutidige tilstand, og hvor den mon ville have brug for en kærlig hånd...”
Den originale båd, som opdageren Henry Morton Stanley brugte til at udforske Congofloden i 1874, hviler i dag på gårdspladsen ved det Etnografiske Museum i Kinshasa, D. R. Congo. Som vist i Stanleys egne illustrationer og noter, kunne båden brydes op i fem dele, som siden kunne bæres henover land af bare tyve mænd.
I dag siges det, at ”Lady Alice” er gået alvorligt i forfald. Museet ligger på en bakke ved Congofloden. Stedet er i øjeblikket utilgængeligt for offentligheden på grund af dets strategiske, militære betydning.